Bogrelease og forfatterforedrag med Stine H. Tarp
Vinderup Bibliotek, Vinderup · 50 kr.
Stine H. Tarp gæstede Vinderup Bibliotek i 2025 med sin debutkrimi "Skumring", der foregår i Midt- og Vestjylland. Nu vender hun tilbage med opfølgeren "I mulm og mørke" - den anden bog i serien.
Handlingen følger betjent Henrik Thygesen, den unge Rikke R. Larsen og en række midt- og vestjyder, både kendte ansigter fra "Skumring" og nye personer. Med Tarps rødder i Vinderup har lokalområdet fået sin egen plads i fortællingen.
Aftenen byder på en samtale om livet som krimiforfatter og om at skabe en spændende historie med Midt- og Vestjylland som kulisse. Hun fortæller om balancen mellem virkelighed og fiktion - og om hvad det betyder at skrive krimi, når man til daglig arbejder med straffesager.
Der vil være mulighed for at købe "I mulm og mørke" og få den signeret. Entré: 50 kr.











