Hvad er

Børneteater: Bænken – af Teater Refleksion

lør, 17. oktober 2026 · 11:00 — 11:45 ✨ Ny

Birkerød Bibliotek, Birkerød

Børneteater: Bænken – af Teater Refleksion — Birkerød Bibliotek, Birkerød

En ældre dame holder fast i sin faste bænk i parken og vil helst være i fred. Alligevel trænger livet sig på: en mand med avis, en dreng på skateboard, fugle og en nysgerrig hund. Bag det gnavne ydre gemmer sig noget sårbart, og langsomt opdager hun, at de uventede møder kan føre til kontakt - måske endda et venskab hun ikke vidste, hun savnede.

'Bænken' er en ordløs dukketeaterforestilling med enkle rekvisitter og udtryksfulde dukker, instrueret af Bjarne Sandborg og spillet af dukkeførerne Rebekah Caputo og Neasa Ni Chuanaigh. Forestillingen varer ca. 40 minutter og henvender sig til både børn og voksne.

"Bænken er noget så smukt som en ordløs dukketeaterforestilling med noget vigtigt på hjerte. En jordnær fortælling i lillebitte skala, der i Bjarne Sandborgs instruktion gøres relevant og nærværende af de to dukkeførere Rebekah Caputo og Neasa Ni Chuanaigh."
★★★★★☆ - Iscene

Forestillingen præsenteres af Teater Refleksion i samarbejde med Teater i Rudersdal og Kultursekretariatet i Rudersdal Kommune. Spørgsmål kan rettes til børnebibliotekar Signe på siber@rudersdal.dk.