Hvad er

Thomas Korsgaard

man, 12. oktober 2026 · 19:00 — 21:00 ✨ Ny

Støberihallerne, Præstø · 75 kr.

Thomas Korsgaard — Støberihallerne, Præstø

Thomas Korsgaard vender tilbage med sin første roman i fem år: Kransekageleverandørerne - en fortælling om kærligheden mellem en mor og en søn, og om hvor svært det er at bryde med de begrænsninger, som fattigdom og fordomme skaber.

Køkkenet er omdrejningspunktet hjemme hos 11-årige Tommy Sørensen: skænderier, drillerier og alvorssnakke mellem moderen Carina og faderen Henning, kaotiske morgener med tre yngre søskende og besøg af Moster Bettina med egne tebreve i håndtasken. Men da Tommys mange sygedage fører til, at Carina mister sit job som rengøringskone, åbner køkkenet sig mod noget nyt - for Tommys mor behersker andre evner.

Romanen er et portræt af en kvinde set fra et barns perspektiv: om umulige betingelser og ubegrænset fantasi, om fattigdom, stolthed, håndværk og vilje. Og om hvordan en kvinde, der ikke regnes for meget i samfundets øjne, kan være en heltinde i sin søns.

I mellemtiden har Korsgaard udgivet novellesamlinger og børnebøger samt skrevet dramatik til Det Kongelige Teater. Kransekageleverandørerne udkommer 9. oktober - mød ham i Præstø den 12.