Udstilling: Brønshøjgruppen
Brønshøj Kulturhus, København · Gratis
Brønshøj Gruppen udstiller på BRØK - i caféen og på trappeafsatserne på 2. sal. Tre af gruppens faste medlemmer er repræsenteret: Arne Simonsen, Ida Theodora Wolf Berendsen og Mogens Elgaard.
Arne Simonsen maler landskaber på krydsfiner, hvor træets årer og knaster forbliver synlige og dermed bliver en del af selve motivet. Ida Theodora Wolf Berendsen er uddannet billedkunstlærer og cand.pæd. i billedkunst; fra sit værksted i Brønshøj arbejder hun med en blanding af grafik, tegning og maleri - en metode, hun selv kalder "Monotypiri". Mogens Elgaard arbejder fotografisk og søger geometriske former og farvemæssige harmonier i det banale og oversete.
Udstillingen løber fra 4. september til 4. november 2026. Fredag den 4. september kl. 15 er der mulighed for at møde alle tre kunstnere ved værkerne.











