Hvad er på

Efterårshygge med Skidt og Pyt på Store Vaskedag

fre, 16. oktober 2026 · 13:00 — 16:00
Flere datoer: 24. oktober

Teatergården, Holbæk · 229–249 kr.

Efterårshygge med Skidt og Pyt på Store Vaskedag · Teatergården, Holbæk

Skidt og Pyt - forvekslingskomedie for børn finder sted fra 16. oktober til 24. oktober 2026 på Teatergården i Holbæk. Billetter koster 229–249 kr.

Skidt og Pyt er tilbage med deres forvekslingskomedie om den store vaskedag, hvor deres uskyldige drillerier sætter gang i en kæde af misforståelser. Lille Solvei bliver væk - eller det tror i hvert fald barnepigen Helena og staldkarlen Keld - og nu må Skidt og Pyt udrede trådene og genoprette det gode humør. Forestillingen varer ca. 45 minutter og henvender sig til børn fra 4-9 år og andre barnlige sjæle.😊

Efter forestillingen er der tid til hjemmebagt kage, drikkevarer, krea med teaterpindedukker og leg - både i cafelokalerne og ude i gårdhaven. Det samlede arrangement er sat til tre timer med åbent sluttidspunkt, så man kan gå tidligere, hvis det passer bedre. Laver man ikke pindedukker færdige på dagen, tager man dem bare med hjem. Alt er inkluderet i prisen.☕🧁🧸

Forestillingen er skrevet og spilles af Elsebeth Sass, instrueret af Asger Frøkov Gomez. Musikken er komponeret af Christian Koed, og sangen er sunget af Mira Manniche og hendes børn Anton, Karla og Liva. De to dukker er filtet af Birgitte Krag Hansen.🎭

Skidt og Pyt-forestillingerne udgør en serie, som kan ses i vilkårlig rækkefølge - i løbet af året er det muligt at følge alle tre og genkende persongalleriet. Det pædagogiske omdrejningspunkt er som altid begrebet "Skidt, Pyt", men forestillingen lægger også op til samtaler om drillerier, konsekvenser og børneliv på landet i gamle dage.😉