Hunde og mennesker
Vordingborg Bibliotek, Vordingborg · 120 kr.
Hunde har fulgt mennesker i over 30.000 år og har undervejs haft mange roller - fra at holde varmen på kolde vinteraftener og holde skadedyr nede til at fungere som jagthunde, vagthunde, trækdyr, statussymboler og terapidyr. Den mest hverdagslige rolle er dog nok den vigtigste: at være en naturlig del af familien.
Hundens stamfar er ulven, men hunden har fundet sin egen niche tæt på os. Gennem avl har vi fremhævet de egenskaber, vi har haft brug for, og de seneste 150 år har udseendet fået stadig større vægt - med temmelig ekstreme træk til følge. Hunde ligner ikke længere ulve og er tilpasset et liv tæt på mennesker, men de har stadig hundebehov, der skal opfyldes.
Jo bedre vi forstår, hvilke dyr hunde egentlig er, og hvad det kræver at give dem et godt liv, des bedre går det - ikke mindst for hundene selv.
Arrangementet foregår i samarbejde med Vordingborg Folkeuniversitet. Læs mere om tilgængelighed og adgangsforhold her.











