Hvad er på

Klimaet Gentænkt - REKLAMEMAGT

afholdt · 8. oktober 2026

Sorø Bibliotek, Sorø

Klimaet Gentænkt - REKLAMEMAGT · Sorø Bibliotek, Sorø
Beskrivelsen er skrevet før begivenheden

Esther Kjeldahl og Ariel Storm holder foredrag om deres bog 'Reklamemagt'. Hvilken magt har reklamer over vores samfund og planetens fremtid - og hvordan tager vi den tilbage fra en branche, der bruger alle tænkelige tricks for at få os til at købe produkter, vi ellers ikke ville have købt? Foredraget tager også fat på spørgsmålet om, hvorvidt greenhushing er et større problem end greenwashing.

Foredraget bygger bl.a. på interviews med nuværende og tidligere medarbejdere i reklamebranchen og giver indblik i de strategier, branchen bruger til at sikre vores loyalitet over for de mest skadelige virksomheder. Med udgangspunkt i konkrete cases bliver tilhørerne rustet til at gennemskue vildledende markedsføring og forholde sig kritisk til reklamer.

Arrangementet er del af serien Klimaet Gentænkt, der kombinerer faglig, litterær og kunstnerisk viden med aktiv deltagelse og handlemuligheder. Serien arrangeres i samarbejde med Sorø Kommunes Klimateam.

Program: Velkomst ved arrangør - foredrag om 'Reklamemagt' ved Esther og Ariel - pause - samtaleworkshop.

Om foredragsholderne: Esther Kjeldahl har en MSc i Philosophy and Public Policy fra London School of Economics (2019). Hun er forfatter til 'Vi er sammen om at mærke det' (2020), medforfatter til 'Retfærdig Naturbevarelse' (2023) og 'Reklamemagt' (2025), klummeskribent for Altinget og vært for podcasten FRI OS. Hun er desuden medstifter af Den Grønne Ungdomsbevægelse og Fossilfri Fremtid. Ariel Storm har en kandidatgrad i Historie og Kommunikation fra Roskilde Universitet og er engagementsleder i Klimabevægelsen samt medforfatter på 'Reklamemagt' (2025).

Praktisk: Gratis adgang, men kræver booking af pladsbillet på biblioteket eller via siden. Er arrangementet udsolgt, kan du skrive dig på venteliste - frigives der billetter, får du besked pr. mail fra Place2book efter først-til-mølle-princippet. Melder du afbud, sætter vi pris på, at du afbestiller din billet, så pladsen kan tilbydes en anden.

Arrangementet foregår i børnebiblioteket eller i læsesalen på 1. sal - der er adgang via både trappe og elevator. Parkering er muligt på Storgade og torvet (tidsbegrænset), i Munkevænget samt ved Holbergarkaden med indkørsel fra Rolighedsvej. Handicapparkering findes flere steder i Storgade, bl.a. to pladser ved Biblioteksporten ind til Den Grønne Scene.