Mid-Autumn Festival 2026
Mid-Autumn Festival er en af Kinas mest elskede traditionelle højtider. Når fuldmånen stiger op, samles familie og venner om månekager og tanker om dem, de holder af - nær eller fjern. De tre kinesiske tegn for måne (月), musik (乐) og glæde (悦) udtales alle ens: yuè. Under efterårsmånen flyder musikken og glæden.
Scenen er åben for alle: du kan optræde med egen musik, poesi, fortællinger, kreative indslag eller karaoke. Vil du optræde, bedes du kontakte arrangørgruppen på forhånd på baihe@tuta.com, så programmet kan planlægges. Du er naturligvis også velkommen som publikum.
Billetten betales ved indgangen og inkluderer kinesiske snacks, kinesisk Zen-teceremoni og månekager. Priser: 75 DKK for medlemmer, 100 DKK for ikke-medlemmer.
Aftenens vært er Quinn Liu - kinesisk musiker og forsanger i dancepunk-duoen Green Tea Bitches, der bl.a. har spillet på SPOT og Uhørt Festival. Arrangementet er skabt sammen med Dansk-Kinesisk Integrations Forum, Guangxi Foreningen i Danmark og Kinesisk Te Kultur Forening.











