Bill McKibben & Rune Lykkeberg- om håb, handling og solens kraft
Mellemfolkeligt Samvirke, København
Bill McKibben og Rune Lykkeberg mødes til en samtale om klimakampen i 2026 - med særligt fokus på solenergi og den grønne omstilling. Arrangementet er en del af Climate Justice Days og foregår på engelsk. Bill McKibben deltager online.
McKibben har været aktiv i klimakampen siden 1980'erne. Han grundlagde den globale organisation 350.org og leder i dag Third Act, som organiserer mennesker over 60 år til at bruge deres økonomiske magt og erfaring i klimaets og retfærdighedens tjeneste. Han har skrevet mere end 20 bøger om klima og miljø - senest "Here Comes the Sun" om solenergiens muligheder for den grønne omstilling.
Rune Lykkeberg er chefredaktør på Dagbladet Information, debattør og forfatter. I sin ugentlige podcast "Langsomme Samtaler" interviewer han tænkere og intellektuelle om emner fra poesi og punk til klima, økonomi og politik.
Det er gratis at deltage i Climate Justice Days. Med et støttearmbånd får du fortrinsadgang til aktiviteterne. Climate Justice Days er støttet af Nørrebro Lokaludvalg og Den Europæiske Union med tilskud fra Europa-Nævnet. Indholdet er udelukkende Mellemfolkeligt Samvirkes ansvar og afspejler ikke nødvendigvis Den Europæiske Unions synspunkter.











