Hvad er på

Forfattersamtale: Kampen for frihed - verden 25 år efter 9/11

afholdt · 11. september 2026

Roskilde Bibliotek, Roskilde

Forfattersamtale: Kampen for frihed – verden 25 år efter 9/11 · Roskilde Bibliotek, Roskilde
Beskrivelsen er skrevet før begivenheden

Hvad mener vi, når vi siger, at vi kæmper for friheden? Hvilken frihed - og hvis frihed?

Den 11. september 2001 blev Martin Krasnik voksen to gange på én dag: hans verdensbillede styrtede i grus sammen med tvillingetårnene, og han fik sit første barn. 25 år senere har han skrevet det personlige essay Den skinnende by - om frihed i det 21. århundrede, hvor han undersøger, hvordan forestillingen om frihed er blevet udfordret - fra terrorens efterdønninger og krigene i Mellemøsten og Ukraine til det indre pres på det liberale demokrati i USA og Europa. Hans påstand er, at modstanden mod frihed findes overalt, også i os selv.

På Roskilde Bibliotek den 11. september møder du Krasnik til en samtale om bogen og verden efter 2001, set med hans øjne. Der er mulighed for spørgsmål og fælles dialog, og bogen kan efterfølgende reserveres på biblioteket eller købes.

Martin Krasnik (f. 1971) er cand.scient.pol. fra Københavns Universitet, tidligere korrespondent og journalist på Weekendavisen og fast vært på DR2's Deadline. I dag er han chefredaktør på Weekendavisen.

Lokale: Scenen. Læs om adgangsforhold på Roskilde Bibliotek.