Hvad er på

Dokumentarfilm: The Librarians

afholdt · 5. oktober 2026

Biblioteket Slagelse, Slagelse

Dokumentarfilm: The Librarians · Biblioteket Slagelse, Slagelse
Beskrivelsen er skrevet før begivenheden

I 2021 udløste den såkaldte Krause-liste i Texas - med 850 titler om race og LGBTQIA+ - en bølge af bogforbud, der siden har bredt sig over USA. Filmen følger de bibliotekarer, som nægter at give efter, og som fortsætter kampen for fri adgang til viden og læsefrihed på trods af chikane, trusler og lovgivning rettet direkte mod deres arbejde.

Undervejs afdækker bibliotekarerne forbindelser mellem lokale bestyrelser og mere ekstreme kræfter bag censurbevægelsen - og filmen viser, hvordan striden om bøgerne i virkeligheden drejer sig om noget langt større: kontrollen med idéer og dermed med samfundet som helhed.

Visningen finder sted i forbindelse med kampagnen #ForbudteBøger i uge 41.