Det er min
Islands Brygge Bibliotek, København
En dukkeforestilling for de mindste med dukkespiller Astrid Kjær Jensen. Forestillingen kredser om grådighed og ejerskab - og om, hvordan det at eje alt kan ende med at isolere én, mens det at dele kan åbne op for venskab. Et lille væsen samler alting, fra små genstande til store drømme, og ender ensomt på toppen af sit bjerg af ting. Først når det beslutter sig for at dele, finder det måske en ægte ven.
Medvirkende: Performer Astrid Kjær Jensen, musik Camilla Bang, dukkemager Signe Kjær, instruktørkonsulent Claus Mandøe, scenograf Camilla Lüders Weile.
Forestillingen er en del af festivalen Teatermagi i efterårsferien (uge 42), som bringer scenekunst til kulturhuse, biblioteker og teatre på Østerbro, Vesterbro, Amager, Nørrebro, i Vanløse, Valby, Indre By, Brønshøj-Husum, Sydhavnen og Bispebjerg. Festivalen er støttet af Augustinus Fonden og Københavns Scenekunstudvalg.











