Hvad er

Når psyken går i kroppen

man, 14. september 2026 · 18:00 — 20:30

Hovedbiblioteket, Viborg · 50 kr.

Når psyken går i kroppen — Hovedbiblioteket, Viborg

Krop og psyke hænger uløseligt sammen - og når følelser eller stress bliver voldsomme, er kroppen ofte den første til at reagere. Alligevel er det let at overse dens signaler i en travl hverdag.

Thomas Lind Hansen, psykiatrisk fysioterapeut og forfatter, giver et fagligt indblik i, hvordan følelser, tanker og traumer kan vise sig fysisk som smerter, spændinger og sygdom, og hvordan man kan arbejde med sin psykiske trivsel gennem et kropsligt fokus.

Jane Horsdal Gammelgaard, ambassadør i En Af Os og selv med psykisk sygdom tæt inde på livet, deler sine personlige erfaringer med sammenhængen mellem krop og psyke - og med at forstå og handle på kroppens signaler.