Forældre-Barn RAP
afholdt · 10. oktober 2026
Beskrivelsen er skrevet før begivenheden
Til denne 90-minutters workshop på Krudttønden er barnet hovednavnet - mor eller far er back-up rapper. Man kan møde op som én voksen og ét barn eller komme som et lille familiecrew.
Rapper og sangskriver Carlos aka Mund de Carlo guider jer gennem lege med rim, flow og freestyle-rap. I jonglerer med ord, rapper over beats og finder jeres egen stil. En stak børnebøger fungerer som inspiration: en skør karakter eller en god idé fra en bog kan blive afsæt for et vers - eller I rapper om det, der bobler i jeres egne hoveder.
Hvert crew skriver et rapvers og indspiller det i et mobilt lydstudio. Tracket får I med hjem som lydfil. Til sidst tændes scenelyset, mikrofonerne gribes, og alle performer for hinanden.











