VASt a: Mi casa, tu casa
Mi casa, tu casa (Sharing practice) finder sted søndag den 20. september kl. 14:00-15:30 i Lucía Maglio's hjem i Ballerup. Aldersgrænse: 13 år.
Denne sharing practice er en deltagerorienteret session, hvor gæsterne inviteres til at udforske et udvalg af opgaver og fund fra Lucías danseresearch. Med afsæt i eco-somatiske praksisser undersøger sessionen, hvordan forskellige relationelle dynamikker kan opstå gennem kropslige møder med andre, omgivelserne og det rum, vi befinder os i.
Ved at bruge hjemmet som ramme for kunstnerisk research foreslår praksisssen "mi casa, tu casa" som en gestus: at flytte centrum til periferien og invitere en anden ind i et rum, der normalt opfattes som privat og intimt.
Sharing practice er en del af Lucía Maglios afgangsprojekt "VASt a" fra MFA in Dance and Participation. Dagen efter, mandag den 21. september kl. 12:30-13:30, holder hun desuden en lecture performance på DDSKS i København. Læs mere på ddsks.dk.











