Natur, Farver og Udtryk. “Åbne Døre” udstilling.
Kulturstedet Lindegaarden, Kgs. Lyngby · gratis adgang
Natur, Farver og Udtryk - Åbne Døre finder sted fra 14. oktober til 21. oktober 2026 på Kulturstedet Lindegaarden i Kgs. Lyngby. Der er gratis adgang.
Fem kunstnere fra kunstnergruppen "Åbne Døre" udstiller på Lindegaarden fra den 26. september til den 23. oktober 2026. Udstillingen har åbent hver onsdag kl. 13.00-16.00 fra den 30. september. Gratis adgang.
Gitte Veje (Instagram) maler med udgangspunkt i tegningen, hvor figurer, dyr og planter opstår gennem lag af farve, kul og spor af processen. Hun undersøger bevægelse, relationer og små forskydninger - ofte med en stille humor - i serier, hvor motiver gentages og gradvist ændrer karakter.
Lone Rye Frederiksen (ryegalleri.dk) bevæger sig mellem det farverige abstrakte og det naturalistiske, drevet af nysgerrighed og lysten til nye motiver. Hendes værker opstår i spændet mellem det genkendelige og det frie.
Tina Hee (tinahee.com) arbejder intuitivt med et solidt håndværk som fundament. Farverne og bevægelserne opstår i samspillet mellem teknisk kontrol og det, der sker, når hun slipper. Værkerne tager ofte afsæt i naturens energi og det menneskelige - lag på lag.
Steen Rasmussen (steenr.com) er billedkunstner og fotograf fra Virum, der arbejder med maleri og fotografi. Hans motiver kredser om natur, landskab, vand og vandrefleksioner. På tæt hold fremstår malerierne næsten abstrakte med vibrerende farveflader, mens de på afstand viser figurative motiver med en kontemplativ kvalitet.
Randi Jeppesen (Instagram) er autodidakt billedkunstner, der arbejder med farvernes samspil og kompositionens betydning - ofte med spartel, som tilfører dynamik og uforudsigelighed. Hun har primært arbejdet abstrakt, men udforsker nu også det figurative.











