Leg, lær og læs
Vigerslev Bibliotek, København
Vigerslev Bibliotek holder åben legegruppe med fokus på børns sundhed, trivsel og sprogtilegnelse gennem bøger. Hver uge er der et kort oplæg om et bestemt emne - søvn, mad, motorik, læsning eller lignende - og undervejs kan børn og forældre bruge motorisk legetøj og børnebøger i rummet samt tale med andre forældre og stille spørgsmål til bibliotekaren eller OFS-teamet.
OFS (Opsøgende Forældre Samarbejde) er et team af sundhedsplejersker og pædagoger, der arbejder med familier med hjemmepassede børn fra 1-5 år. Teamet støtter opstart i dagtilbud, samarbejdet med dagtilbud og hjemmelæringsmiljøet.
Vigerslev Bibliotek ligger i Folehaven og er en del af Københavns Biblioteker. Biblioteket har en børneafdeling med plads til læsning og rolig leg, og man må gerne spise madpakke med.
Tilmelding er ikke nødvendig - mød bare op. Lokale: Salen. Kontakt: Tanja Monk Winthereik (biblioteksansvarlig) eller netværksmedarbejder på ej51@kk.dk.











