Hvad er

M.C. Hansen // Releasekoncert

søn, 15. november 2026 · 15:00 — 17:00

Bio Bernhard, Præstø · 250 kr.

M.C. Hansen // Releasekoncert — Bio Bernhard, Præstø

M.C. Hansen - releasekoncert med Jacob Chano finder sted søndag den 15. november 2026 fra kl. 15.00 til 17.00 på Bio Bernhard i Præstø. Billetter koster 250 kr.

M.C. Hansens sange er godt befolket: her optræder en daglejer, en ornitolog, en omrejsende gøgler, en kræmmer ved Vildsund og en mand i Boesdal Kalkbrud - mennesker, der færdes på landeveje, langs fjorde og under den lavthængende himmel.

Den 15. november udkommer M.C. Hansens nye album med sange og fortællinger, og samme eftermiddag markeres udgivelsen med en releasekoncert i Bio Bernhard i Præstø. På scenen har han selskab af Jacob Chano på klaver og harmonium samt den norske banjo- og guitarist Hans Marius Graasvold.

Albummet bevæger sig gennem et Danmark, hvor erindring, samtid og mytologi lever side om side - lokalhistorie bliver til eventyr, naturhistorie til mytologi, og konkrete steder åbner sig mod større fortællinger. Til koncerten træder sangene og fortællingerne frem: fra de syv ege ved Nysø til en sommernat på vej hjem fra Bogø og de historier, der stadig klæber til Stevns Klint.

M.C. Hansen — spiller også i andre byer (2) alle datoer →

Line-up