Demens- og pårørendeaften
Hovedgård Bibliotek, Hovedgård · 25 kr.
Aftenen sætter fokus på demens og hverdagen som pårørende - fra de første tegn man måske skubber væk, til spørgsmålet om, hvordan man bevarer kontakten, når de kognitive funktioner ændrer sig.
Oplægsholderne gennemgår forskellige demensformer og de signaler, man kan holde øje med. De sætter også ord på, hvad en udredning indebærer, og hvilke muligheder der findes for at lette hverdagen - for den demensramte såvel som for familien.
Oplægsholdere er Bodil Lynghøj Møller (demenskonsulent i Horsens Kommune), Linda Fiirgaard (sygehjælper i ældreplejen og Dagcenter Nord, Århus Kommune) og Hanne Korsgård (organist, korleder og konsulent).
Arrangementet foregår i Biblioteksrummet på Hovedgård Bibliotek.











