Udvikling eller afvikling: Folkebibliotekets rolle i demokratiet
Som del af "Ordet er Frit - Demokrati på Stændertorvet" mødes Biblioteks- og Borgerservicechef Christian Lauersen og ny områdeleder for Læring & Medborgerskab ved Roskilde Bibliotekerne, Tobias Mortensen, til en samtale om folkebibliotekets rolle som fælles rum for viden, kildekritik og fri debat - i en tid præget af fake news, kunstig intelligens og algoritmer.
"Ordet er Frit" er et politisk uafhængigt arrangement, der over to dage inviterer til samtale og aktiv deltagelse på Stændertorvet i Roskilde. Fokus er på demokrati i øjenhøjde: du kan lytte, stille spørgsmål og dele egne erfaringer. Arrangementet sætter det frie ord i centrum og giver plads til refleksion over demokratiets udvikling i Danmark gennem 200 år.
Det foregår fredag den 18. september kl. 8.15-18.00 og lørdag den 19. september kl. 8.15-16.30 på Stændertorvet i Roskilde. Deltagelse er gratis, og over 30 samarbejdspartnere står bag arrangementet i 2026.











