Mandefald - den nye manderolle
Aabenraa Bibliotek, Aabenraa · 45–90 kr.
Forfatter Erik Lindsø tager afsæt i egne erfaringer og samfundets udvikling, når han tegner et billede af den traditionelle manderolle og de forandringer, der har præget den frem til i dag. Han ser på, hvilken plads mænd tidligere havde i familie og samfund, og hvordan debatter om ligestilling, sprog og køn har forskudt synet på det maskuline - og rejser spørgsmålet, om manderollen er havnet i en identitetskrise, og om mænd stadig har et forbillede at navigere efter.
Erik Lindsø er uddannet lærer og har siden studeret historie og religionsvidenskab. Det meste af sit arbejdsliv har han tilbragt på folkehøjskolen og som freelancejournalist. Han debuterede som forfatter i 2011 og har siden udgivet livsbetragtninger i bøgerne "Der er nu noget ved livet, man ikke finder andre steder" og "Livet er i det mindste en historie værd".
Billetten "Studerende" gælder for studerende, elever, lærlinge og unge under 30 på overførselsindkomst. Billetsalget åbner 4. august kl. 10.00.











