Hvad er på

Katharina von Bora

afholdt · 2. oktober 2026

Foreningshuset – Sønderborg Kaserne, Sønderborg

Katharina von Bora · Foreningshuset – Sønderborg Kaserne, Sønderborg
Beskrivelsen er skrevet før begivenheden

Theresia Treschow-Kühl træder ind i rollen som Katharina von Bora og fortæller hendes historie i første person - iført en rekonstruktion af den dragt, der kendes fra Lucas Cranachs portræt af hende fra 1526, skabt i samarbejde med Annette Herbst, Historicum.

Som femårig blev Katharina von Bora sendt i kloster, hvor hendes fremtid syntes fastlagt. I 1523 flygtede hun fra klosterlivet med livet som indsats, og flugten førte hende til Wittenberg - og til et ægteskab med Martin Luther, der vakte stor opsigt i samtiden. Hun var ikke blot hustru til reformatoren, men stod selv for husholdning, jordbrug og økonomi med en dygtighed, der fik Luther til at kalde hende "Herr Käte".

Foredraget tegner billedet af en handlekraftig kvinde i overgangen fra middelalderens Europa til reformationens nye samfund og belyser tro, frihed, familie og kvinders vilkår i en tid under forandring.