Årsmøde i DN Ringsted
Salen, Anlægspavillonen, Ringsted
Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Ringsted (DN Ringsted) holder årsmøde mandag d. 28. september kl. 19.00 i "Salen" i Anlægspavillonen, Tværvej 1-3, Ringsted. Der serveres vand, kaffe og kage. Alle er velkomne.
Aftenen har særligt fokus på Ringsted Å og vandmiljøet i kommunen. Vandmiljøet i Danmark er under hårdt pres - historisk voldsomme iltsvind rammer hvert år fjorde og indre farvande som følge af for mange næringsstoffer, og Ringsted Å spiller en central rolle lokalt. DN Ringsted arbejder for flere vådområder til gavn for natur og borgere. Orla Johansen holder oplæg om Ringsted Å med udgangspunkt i det vandløbsregulativ, der har været til debat, og giver indblik i de udfordringer og overvejelser, der ligger bag regulativets nuværende status.
Formand Jan gennemgår årets arbejde i DN Ringsted, herunder Den Grønne Trepart, Naturpark Ringsted og lokale arrangementer som guidede ture, affaldsindsamlingen og Naturens Dag. Der er også valg til bestyrelsen, og mødet rundes af med opsamling.
Program:
• Kl. 19.00: Årsmøde - formand Jan om året i DN Ringsted
• Kl. 19.30: Valg til bestyrelsen
• Kl. 19.45: Oplæg af Orla Johansen om Ringsted Å og vandløbsregulativet
• Kl. 20.30: Afslutning og opsamling











