Hvad er på

Q’s Barbershop - Gratis film og oplæg

ons, 4. november 2026 · 18:00 — 21:00

Osramhuset, København · Gratis

Q’s Barbershop – Gratis film og oplæg · Osramhuset, København
Gratis adgang

Salaam Filmfestival vender tilbage til Osramhuset med en gratis filmaften kl. 18-21. Aftenen indledes med en kort introduktion til programmet, hvorefter filmen vises. Efter visningen går Salaams oplægsholder i dialog med publikum. Før og efter filmen er der snacks og uformelt samvær.

Filmen handler om Qasim, der aldrig har gået i skole, men driver en blomstrende barbersalon i Vollsmose og i 2017 blev kåret til årets Vollsmose-borger. Q's Barbershop er et samlingssted for mange unge mænd - særligt somaliske - i området. "Ventesofaen" er altid fuld, og her deler Qasim råd om uddannelse, arbejde, kærlighed, ægteskab og selvtillid - foruden anbefalinger om den rette frisure.

Arrangementet er gratis, men tilmelding er nødvendig.