Dig og mig - hvad sker der med relationerne?
Hovedbiblioteket i Aalborg, Aalborg
Arrangementet består af tre separate samtaler, hvor mennesker deler erfaringer fra deres eget liv. Der er ingen eksperter, der taler på andres vegne - i stedet lytter vi til dem, der selv ved, hvordan det føles.
Kl. 15-16.45: Dig og mig: Dating, kærlighed og parforhold
Hvordan er det at date og finde kærligheden, når psykisk sårbarhed, en diagnose eller andre livsvilkår også er en del af ens liv? Hvad skriver man i sin datingprofil, hvornår fortæller man om det, og hvordan påvirker det et parforhold? Mød x, y og z til en ærlig samtale om netop det.
Kl. 16-16.45: Dig og mig: De nære relationer
Familie, venner og partnere kan betyde alt - og samtidig være svære. Hvad sker der med de nære relationer, når psykisk sårbarhed fylder? Samtalen kredser om følelser og dilemmaer, magt, afmagt og grænser, med afsæt i x, y og z's egne oplevelser.
Kl. 17-17.45: Dig og mig: Fællesskaberne
Arbejdspladsen, studiet, fodboldklubben - de steder, vi mødes, former både hverdag og identitet. Men hvordan er det at være del af et fællesskab, når man lever med psykisk sårbarhed eller en diagnose? Hvornår fortæller man det til sin chef eller sine kolleger, og hvad svarer man egentlig på spørgsmålet "Hvad laver du til dagligt?", når svaret ikke føles enkelt?
Alle tre samtaler styres af en moderator og tager udgangspunkt i deltagernes egne erfaringer. Du kan lytte, stille spørgsmål eller deltage aktivt - og du er velkommen til at møde op til én samtale eller alle tre. Lokale: Folkestuen.











