Hvad er på

En samtale om kunst og videnskab og det, der ikke findes endnu

afholdt · 10. oktober 2026

Hovedbiblioteket, Aarhus

En samtale om kunst og videnskab og det, der ikke findes endnu · Hovedbiblioteket, Aarhus
Beskrivelsen er skrevet før begivenheden

Samtalen undersøger, hvad der sker i mødet mellem kunst og videnskab: hvordan værkerne bliver til, hvem der afgør deres værdi, og hvad kunsten kan bidrage med i klimaspørgsmålet - når vi allerede ved og mærker, hvad der er på spil. Og hvordan kunsten registrerer miljøkriserne, mens den samtidig former den måde, vi ser dem på.

Visual Science Studio er duoen bag kunstner Maja Friis og kreativ producent Sofie Mønster. De har de seneste fem år vist art-science-udstillinger på bl.a. CPH:DOX, BLOOM, Copenhagen Light Festival og Klimafolkemødet. I 2024 åbnede deres udstilling Breathing Coral på Naturhistorisk Museum Aarhus, og i 2026 åbnede Isens brydninger i Rundetaarns bibliotekssal. Udstillingen Citater fra isen kan ses på DOKK1 frem til 28. oktober og derefter ved Nordatlantens Brygge i København.

Anette Vandsø er lektor i Æstetik og Kultur ved Aarhus Universitet og leder - sammen med Henrik Bødker - forskningsprogrammet Environmental Media and Aesthetics. Hun forsker i, hvordan samtidskunsten registrerer og påvirker miljøkriserne, og ser også tilbage på, hvordan kunsten historisk har adresseret større miljøforandringer. Hun har tidligere været forsknings- og samlingsansvarlig på ARoS og leder i dag forskningsprojektet Skjulte Plantehistorier i samarbejde med Ordrupgaard, Den Hirschsprungske Samling og Faaborg Museum.

Moderator: Jeanne Rank Schelde er kurator med speciale i krydsfeltet kunst, videnskab og fremtidsforskning. Hun har arbejdet med at bringe kunstnere og forskere sammen - bl.a. med Breathing Coral på Naturhistorisk Museum Aarhus - og har tidligere været formidlingschef på Naturhistorisk Museum og Skagens Museum.

Lokale: Lille Sal