Hvad er på

Når fortiden påvirker nutiden

tir, 23. februar 2027 · 19:00 — 21:00

Hovedbiblioteket, Skive · 75 kr.

Når fortiden påvirker nutiden · Hovedbiblioteket, Skive

Foredrag med Anna Mette Strøm Dahl finder sted tirsdag den 23. februar 2027 fra kl. 19.00 til 21.00 på Hovedbiblioteket i Skive. Billetter koster 75 kr.

Foredraget sætter fokus på, hvordan oplevelser fra fortiden kan påvirke vores reaktioner, relationer og selvværd langt ind i voksenlivet. Hvorfor reagerer vi sommetider voldsomt på noget, der tilsyneladende er en lille ting? Hvorfor kan bestemte mennesker, ord eller situationer ramme noget i os, som er svært at sætte ord på? Og hvorfor bliver vi ved med at gentage de samme mønstre, selv når vi gerne vil gøre noget andet?

Anna Mette Strøm Dahl taler om både store hændelser og det, der ofte kaldes hverdagstraumer - gentagne eller enkeltstående oplevelser fra barndommen, hvor vi f.eks. har følt os forkerte, overset, afvist eller utrygge. Som børn tilpasser vi os for at høre til og føle os trygge: vi holder følelser tilbage, bliver dygtige, stille eller hjælpsomme. Med tiden kan disse strategier blive så automatiske, at vi ikke længere lægger mærke til dem - men de kan stadig forme vores grænser og reaktioner som voksne.

Kroppen og nervesystemet spiller en central rolle. Når noget minder os om tidligere oplevelser, kan kroppen reagere, før vi når at tænke over, hvad der sker. Anna Mette fortæller om, hvordan hun som traumeterapeut arbejder med sammenhængen mellem krop, følelser, nervesystem og tidligere oplevelser, og hvordan følelsesforløsende traumeterapi - herunder EFT-Tapping - kan åbne for nye reaktionsmuligheder. Hun trækker på sin erfaring fra psykiatrien, sin egen historie og eksempler fra sit arbejde.

Aftenen indeholder også enkle selvhjælpsøvelser til hverdagen.

Læs mere om Anna Mette Strøm Dahl på www.traumeterapeuten.dk

Foredraget koster 75 kr. inkl. en forfriskning.