Værkstedet
Denne torsdag har Værkstedet ikke noget bestemt tema.
Værkstedet er et kreativt fællesskab for voksne, hvor man kan arbejde med lige det, man har lyst til. Det holder åbent kl. 15-18.
Man kan tage sit eget projekt med, men er også velkommen til at bruge stedets genbrugsmaterialer som stof og bøger, samt låne udstyr som symaskine, trykpresse og sakse. Nogle torsdage byder på en workshop med inspiration og vejledning til egne projekter, men der er altid mulighed for bare at arbejde videre på sit eget.
Den første torsdag i hver måned holdes Værkstedet sammen med Repair Café Åbyhøj, hvor man kan få hjælp til at reparere tøj og andre ting.
Værkstedet ligger i kælderen under Åby Bibliotek, med indgang fra haven på bagsiden af bygningen (lokale KLUBB1).











