Form og Forbindelser
Udstillingen "Form og Forbindelser" samler syv nyuddannede kunstnere fra Århus Kunstakademi og præsenterer arbejder inden for maleri, grafik, skulptur, installation og keramik. Tematisk kredser værkerne om skyggen og kanten som begreb, identitet, tilstedeværelse, interaktivitet, erfaringer, relationer, håb og hverdag.
Det er en fast tradition, at årets afgængere fra Kunstakademiet udstiller i Uhresalen i Hinnerup. Årets afgængere er: Alberte Fujia Fyhn Liboriussen, Amanda Kessaris, Birthe Dabelstein, Katja Nørgård Nielsen, Mona Stokbæk, Ole Overgaard Rasmussen og Stine Møller Hansen.
Fernisering afholdes onsdag den 19. august kl. 16.00 - alle er velkomne til et glas bobler og en snak med kunstnerne. Udstillingen løber til og med den 25. september og kan ses i bibliotekets bemandede åbningstid. Aktuelle åbningstider findes på Hinnerup Bibliotek | Favrskov Bibliotekerne.
OBS: Uhresalen bruges også til kulturarrangementer og møder, så den kan være optaget. Ring til Hinnerup Bibliotek på tlf. 8964 1455 inden besøget, hvis du vil sikre dig adgang.











