Hvem er vi, når alt slukker?
Fredensborg Bibliotek, Fredensborg · gratis med billet
Hvem er vi, når alt slukker - DR's eksperiment finder sted lørdag den 24. oktober 2026 fra kl. 14.00 til 14.30 på Fredensborg Bibliotek i Fredensborg. Der er gratis adgang.
DR's nye program og eksperiment "Når alt slukker" undersøger, hvad der sker, når strøm, vand, varme og internet forsvinder uden varsel.
I eksperimentet flytter 10 danskere ind i fem lejligheder ved siden af hinanden. De ved, de skal deltage i et TV-eksperiment, men ikke hvad det går ud på. Efter få timer går strømmen - og den kommer først igen tre døgn senere.
Programmet følger deltagerne, mens de forsøger at klare hverdagen uden lys, rindende vand, internet, køleskab, komfur eller et fungerende toilet. Ressourcerne er knappe og ulige fordelt, og det bliver et spørgsmål om, hvorvidt hver især kæmper for sig selv, eller de hjælper hinanden.
Deltagere og producent fra "Når alt slukker" kommer til Fredensborg Bibliotek for at fortælle om deres oplevelser, om kriseberedskab og om fællesskabets betydning, i en talk arrangeret i samarbejde med DR. Gratis med billet.
Billetten giver også adgang til en dagsbillet til Beredskabsdagen - hent begge billetter via linket til Beredskabsdagen.
Lokale: Fredensborg Bibliotek - Lokale B











