Niels Krause-Kjær: Ude for uden
Kulturhuset Bispen, Haderslev · 150 kr.
Niels Krause-Kjær er kendt for de politiske thrillers Kongekabale og Mørkeland, men med romanen Ude for uden slog han i 2026 ind på en helt anden vej.
Romanen følger Svend, hvis barndomsgård i Jylland skal rives ned. I murbrokker og støv dukker en kasse op med breve og en vandrebog stilet til ham - og i den finder han svaret på det spørgsmål, der har fulgt ham hele livet: hvorfor solgte hans far gården? Baggrunden er forfatterens egen families historie: Krause-Kjærs far skrev i mange år i en fælles vandrebog med en gruppe venner, og den bog danner rammen om fortællingen om Svend, faren Erik og livet som gårdmand. Det er på én gang en slægtshistorie, en Danmarkshistorie og et bonde-epos om landbrug, politik, køn og de forandringer, der har formet vores samfund. Romanen indbragte Krause-Kjær De Gyldne Laurbær i 2026.
Når han gæster Bispen, fortæller han om arbejdet med Ude for uden, om sit eget fædrene ophav og om et forfatterskab, der kan være både politisk skarpt og dybt personligt.
Lokale: Månen











