Ada Lovelace dag
På Ada Lovelace dag retter vi blikket mod diversitet i STEAM (Science, Technology, Engineering, Arts, Math) og hylder Ada Lovelace, der i 1843 skrev verdens første computerprogram. Dagens aktivitet er workshoppen Fremtidsspejlet, hvor vi udforsker positive fremtidsbilleder.
Vi starter med idegenerering, vælger en ting fra fremtiden og bygger en prototype af genbrugsmaterialer. Bagefter bruger vi kunstig intelligens til at skabe et fremtidsbillede af prototypen, og undervejs lærer vi, hvordan man prompter generativ AI.
Medbring en computer, tablet eller mobiltelefon, og gerne et genbrugsmateriale til dit fremtidsspejl - for eksempel en mælkekarton, papkasse, kapsler eller en toiletrulle. Workshoppen er for aldersgruppen 10-15 år.
Der serveres kiks og saftevand, og det kræver ingen tilmelding.











