Martin Kanstrup
Portalen, Greve Teater- og Musikhus, Greve
Martin Kanstrup - En Wild Omgang finder sted onsdag den 15. marts 2028 fra kl. 20.00 til 23.59 på Portalen, Greve Teater- og Musikhus i Greve.
Martin Kanstrup er aktuel med det nye show "En Wild Omgang", hvor han turnerer landet rundt med sin blanding af musik, comedy og thybosk charme.
Showet tager udgangspunkt i hverdagens små og store absurditeter - koffeinrush, tidsoptimisme og situationer, man bagefter kun kan kalde en ommer. Med skarp timing og selvironi finder Kanstrup det komiske i det helt almindelige, og publikum kan både grine af sig selv, hinanden og livet generelt.
Martin Kanstrup er kendt fra showene "THYBO OR NOT THYBO", "TRÆLS" og "EN BETTE SHOW", som tilsammen har solgt over 125.000 billetter til udsolgte forestillinger i hele landet. På thybomål fortæller han finurlige historier fra sit eget liv, befolket af skæve karakterer - som manden, der elsker sin kone Grethe, fordi hun kan bakke med en trailer, eller naboen Leif, hvis nye kæreste sætter venskaber på prøve.
Ud over sine shows har Martin Kanstrup opbygget en stor tilstedeværelse på sociale medier med mere end 400.000 følgere, hvor han deler hverdagsvideoer om alt fra hæmorroider til garagekriser mellem venner.











