Kulturnatten 2026 - Fortællingen om Vor Frelsers Kirke
afholdt · 9. oktober 2026
Beskrivelsen er skrevet før begivenheden
Vor Frelsers Kirke åbner dørene til kirken og tårnet under Kulturnatten 2026.
Kirkerummet, der er fra 1696, kan udforskes på egen hånd, mens fortællinger om kirkens historie sætter rammen. Her er også et tegnebord, hvor børn og voksne kan farvelægge illustrationer fra kirken. Kirkerummet har åbent kl. 18-22.
Hver time fylder Elefantorglets piber kirken med barokmusik - kl. 18.30, 19.30, 20.30 og 21.30.
Med Kulturpas kan man besøge det ikoniske tårn fra kl. 18 til midnat og opleve udsigten over byen. Undervejs op ad de 400 trin kan man høre en lydfortælling, der tager publikum med tilbage i tiden - husk egne høretelefoner.











