Hvad er på

Kulturens Preppingmiddag

lør, 24. oktober 2026 · 16:00 — 18:00

Trekanten - Bibliotek og Kulturhus, Aalborg · Gratis

Kulturens Preppingmiddag · Trekanten - Bibliotek og Kulturhus, Aalborg
Gratis adgang

Kulturens Preppingmiddag finder sted lørdag den 24. oktober 2026 fra kl. 16.00 til 18.00 på Trekanten - Bibliotek og Kulturhus i Aalborg. Der er gratis adgang.

Hvad skal vi kunne, når verden bliver usikker?

Den officielle preppingliste kender de fleste: vand, batterier og dåsemad. Men hvad kræver det af os kulturelt og menneskeligt, hvis hverdagen begynder at slå sprækker? Det spørgsmål undersøger Kulturens Preppingmiddag ved et fælles langbord. Måske handler beredskab lige så meget om at kunne noget sammen - at kende sine naboer, kunne fortælle en historie eller synge en sang udenad, samle mennesker og skabe mening og fællesskab, når de vante strukturer rykker sig.

Middagen varer to timer, hvor der serveres en særlig preppingmenu til både mave og samtale. Undervejs faciliteres samtalen gennem spørgsmål og små greb, der trækker på deltagernes forskellige erfaringer, perspektiver og idéer. Man behøver ikke vide noget om beredskab i forvejen, og der findes ingen rigtige svar - det handler om at bidrage med sin egen stemme og sine egne forestillinger om, hvad kultur og fællesskab kan, når verden bliver usikker.

Det eneste krav er lysten til at lytte, tænke højt, spise lidt og tage aktivt del i samtalen. Samtalen bliver dokumenteret i billeder og lyd.

Kulturens Preppingmiddag er udviklet af NXT i samarbejde med Kulturens Analyseinstitut, Sammen om Beredskab, Østifterne og DR.