Høre-temadag
Prøverummet, Sønderborg · Gratis
Høre-temadag - gratis vejledning finder sted onsdag den 28. oktober 2026 fra kl. 13.00 til 16.00 på Prøverummet i Sønderborg. Der er gratis adgang.
Høre-temadag i Prøverummet
Har du høreapparater og oplever du udfordringer med at høre i hverdagen, kan du komme til en uformel snak og få vejledning om dine muligheder for hjælp. To hørekonsulenter fra Center for Hjælpemidler og Kommunikation, en frivillig fra Høreforeningen og en velfærdsteknologikonsulent står klar i Prøverummet til at rådgive.
Dagen indledes med et oplæg om nedsat hørelse, høreapparater og hjælpemidler. Derudover kan du få vejledning i høretekniske hjælpemidler som bordmikrofoner, vibrationsvækkeure, ringeklokker samt telefon- og tv-hjælpemidler. Der er også mulighed for at tale om hverdagens høreudfordringer - både socialt og på arbejdspladsen - samt om tinnitus, lydfølsomhed eller andre udfordringer. Du kan desuden få hjælp til funktionerne på din telefon.
📅 Onsdag den 28.10. kl. 13.00-16.00
📍 Prøverummet, Ingolf Nielsensvej 21, Sønderborg
Arrangementet er gratis.
Tilmelding sker via formularen herunder eller direkte til Jytte Nørgaard på mail jyno@sønderborg.dk eller telefon 27 90 56 62. Du kan vælge at deltage i oplægget kl. 13.00 eller kl. 14.00. Bemærk, at der kan være lidt ventetid i forhold til den individuelle rådgivning.











