Hvad er på

Mejlbygruppen fortolker Tugt og utugt i mellemtiden

ons, 4. november 2026 · 15:00 — 17:00

Risskov Bibliotek, Risskov · Gratis

Mejlbygruppen fortolker Tugt og utugt i mellemtiden · Risskov Bibliotek, Risskov
Gratis adgang

Mejlbygruppen fortolker Tugt og utugt finder sted onsdag den 4. november 2026 fra kl. 15.00 til 17.00 på Risskov Bibliotek i Risskov. Der er gratis adgang.

Hvordan bliver en roman til broderi?

Det kan man få svar på, når Mejlbygruppen holder fernisering på Risskov Bibliotek. Gruppen har arbejdet med Svend Åge Madsens roman Tugt og utugt i mellemtiden og fortolket udvalgte scener fra bogen gennem broderi og tekstilhåndværk. Ud af det er der blevet 18 selvstændige broderede værker, hvor litteratur, billedkunst og håndværk mødes i farverige og detaljerige fortolkninger.

Mejlbygruppen er et lokalt kvindefællesskab med base i Risskov Kirkes sognehus, der har eksisteret i over 40 år. I dag tæller gruppen 17 kvinder i alderen 50 til 97 år, som hver uge mødes om at skabe fælles kunstværker i broderi og tekstil. De bringer forskellige erfaringer og håndværksmæssige færdigheder med ind i arbejdet, hvor samarbejde, præcision og organisering går hånd i hånd med den fælles kreative proces.

Ved ferniseringen kan man høre om værkerne, processen bag dem og forbindelsen til Svend Åge Madsens forfatterskab - og møde kvinderne bag Mejlbygruppen, der fortæller om fællesskabet og arbejdet med værkserien. Udstillingen kan efterfølgende ses på Risskov Bibliotek i bibliotekets åbningstid, i Pavillonen.

Projektet er støttet af Frøpuljen og Initiativpuljen, Aarhus Kommune.