Hvad er

Det danske sprog lige nu

ons, 28. oktober 2026 · 18:30 — 20:30

Sorø Bibliotek, Sorø · 100 kr.

Det danske sprog lige nu — Sorø Bibliotek, Sorø

Hvad sker der egentlig med de danske dialekter - er de ved at forsvinde? Har emojis og sociale mediers sprog fortrængt det, vi kender som dansk, og ødelægger engelske låneord sproget? Er de unges sprog fyldt med bandeord, og er generationerne enige om, hvorvidt man må sige "n-ordet" - eller om det hedder "formand" eller "forperson"?

Seniorforsker ved Dansk Sprognævn, Marianne Rathje, har i mange år fulgt danskernes sprog og de forandringer, det gennemgår. Denne aften deler hun sine indsigter om de tendenser, der former sproget i dag. Foredraget afsluttes med et kig på fem ord, der kan afsløre din alder, og fem bud på små sproglige ansigtsløft, hvis du vil følge med tiden.

Arrangementet er en del af Sorø Folkeuniversitets program med forskningsbaserede forelæsninger. Der serveres kaffe og te - medbring gerne din egen kop.

Er arrangementet udsolgt, kan du skrive dig på venteliste via Place2book. Har du købt billet og bliver forhindret, bedes du afbestille, så pladsen kan tilbydes en anden. Spørgsmål til Sorø Folkeuniversitet sendes til fusoroe@pm.me.