Limfjordsdigtere
Holstebro Bibliotek, Holstebro · 50 kr.
J.P. Jacobsen, Johannes V. Jensen og Thit Jensen er velkendte størrelser i dansk litteraturhistorie - men hvad med Nicoline Bjergby, Johannes Buchholtz, Aase Hansen og Bertel Budtz-Müller? De er stort set glemt, selv om de alle havde rod i Limfjordsegnen.
Else Bisgaard og Susanne V. Knudsen sætter fokus på regionens forfattere fra perioden 1820 til 1930, da litteraturen her blomstrede med en kraft, der satte sig spor både lokalt og på landsplan. Kendte og oversete navne behandles side om side.
Else Bisgaard er cand.mag. i dansk og religion og lektor ved Thy Mors HF&VUC. Susanne V. Knudsen er cand.phil. i nordisk sprog og litteratur, dr.phil., professor emerita og forfatter. Begge er opvokset i Thy og bor i dag med udsigt til Limfjorden. Sammen har de skrevet Limfjordsdigterne. Litteraturhistorie 1820 - 1930, udgivet på Limfjordsforlaget.
Foredraget koster 50 kr. og er arrangeret i samarbejde mellem Holstebro Valgmenighed og Holstebro Bibliotek.











