Hvad er på

10,000 Bees - Musik direkte fra hestens mule

lør, 16. januar 2027 · 19:30 — 22:00

Gallery ArtTour, Hillerød · 150 kr.

10,000 Bees – Musik direkte fra hestens mule · Gallery ArtTour, Hillerød

10,000 Bees - country og americana finder sted lørdag den 16. januar 2027 fra kl. 19.30 til 22.00 på Gallery ArtTour i Hillerød. Billetter koster 150 kr.

Gallery ArtTour inviterer til koncert med 10,000 Bees, en amerikansk/dansk duo, lørdag den 16. januar kl. 19.30.

Duoen spiller på to guitarer med to stemmer, lidt bas, fodpedal og percussion. Aimee Sue Bobruk fra Huntsville, Texas synger, mens københavneren René Gummer står for guitarspillet, og de to har stærke vokalharmonier sammen. Musikken bevæger sig mellem country, folk og americana: originale sange på dansk og engelsk, fortolkninger af den store amerikanske sangbog, fodstampende klassikere og swingende versioner af nyere numre.

Repertoiret tæller sange af blandt andre Dolly Parton, Kenny Rogers, Patsy Cline, Amy Winehouse, The Band, The Beatles, Seal, Buck Owens, Louvin Brothers, Everly Brothers, Nik & Jay, Tom Petty, Bruce Springsteen, Johnny Cash og Hank Williams, foruden egne originale sange, som kan findes under 10.000 Bees på din musiktjeneste. 10,000 Bees optræder også i kvartet- og kvintetbesætning.

Koncertbilletter koster 150 kr. Der kan tilkøbes luksus smørrebrød for 175 kr. ved billetkøbet - enten en kødmenu (flæskesteg med rødkål og surt, hønsesalat med bacon og ananas, roastbeef med peberrod, ristede løg og surt) eller en fiskemenu (fisk med remoulade, krabbesalat, æg og rejer), begge med hjemmebagt rugbrød. Smørrebrød skal bestilles senest fredag den 15. januar 2027, og muligheden fremkommer, når man vælger antal billetter under "Køb Billet".

Dørene åbnes kl. 18.00 for de gæster, der har bestilt smørrebrød, og bandet spiller fra kl. 19.30 til 22.00.

For at deltage i koncerterne hos Gallery ArtTour skal man have et gratis medlemskort til foreningen Musik ArtTour. Hele billetindtægten går ubeskåret til de optrædende musikere. Koncerterne er af hensyn til reglerne forbeholdt medlemmer, men medlemskortet udstedes gratis, så alle kan være med. Det gratis medlemskort fås her: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/lbzn5rxt0k