TAG OVER / Indvielse af Kunstcentralen
Middelgrundsfortet, København · 0 kr.
TAG OVER - Kunstcentralen indvies finder sted onsdag den 14. oktober 2026 fra kl. 17.00 til 21.30 på Middelgrundsfortet i København. Der er gratis adgang.
TAG-OVER er et tilbud til unge, der har lyst til at skabe og arbejde kreativt i rammerne af det gamle Middelgrundsfort. Hver anden onsdag (i lige uger) inviterer vi unge ud på øen til at tage over og blive del af fællesskabet. Formålet er at give plads til ungeengagement og kreative ideer, og du kan selv bruge øens materialer, ressourcer og den særlige lokation til det, du går og drømmer om - fra projektsparring og idéudvikling til at strikke, sy, bygge, reparere eller vedligeholde.
Det er et uforpligtende og åbent format. Har du selv lyst til at facilitere noget en TAG-OVER-aften, kan du skrive til os med dine idéer. Der er altid ungeværter til stede, hvis du har brug for hjælp til at komme i gang, og på øen finder du blandt andet keramikstudie, lydstudie, bibliotek og værksteder. Det er gratis at deltage, og aftensmad, snacks og sejlads er inkluderet.
Onsdag den 14. oktober indvier vi øens nye lokale, Kunstcentralen - et kreativt og kunstnerisk rum, hvor engagerede på øen kan omsætte deres idéer til virkelighed. Lokalet skal fremover bruges til TAG OVER-arrangementer og fungere som samlingssted for kreative idéer. Samme aften holder Natasha, der har været med på øen fra starten, en ringe-workshop, hvor gammelt bestik upcycles til nye smykker.
Program: 17.00 afgang med færge fra Nyhavn 71, 17.40 ankomst på øen, 18.00 fællesspisning, 18.30 projekttid på fortet, 21.00 afgang til land og 21.40 ankomst tilbage i Nyhavn. Tiderne kan variere fra gang til gang - vi oplyser om ændringer. Vi mødes ved Nyhavn 71 og sejler sammen ud til Ungdomsøen, så pak til vejret.
Meld afbud, hvis du er forhindret i at komme - skriv eller ring, hellere sent end aldrig. Spørgsmål kan rettes til soffia.gudbjartsdottir@ungdomsoen.dk (29 85 15 75) eller vera.huvendick@ungdomsoen.dk (24 82 07 08).
Der kan blive taget billeder og video ved arrangementer på Ungdomsøen til brug i kommunikation på hjemmeside, sociale medier og i tryksager. Ønsker du ikke at optræde på billederne, kan du give fotografen besked på dagen.











