Efterårsferie - Teater De Røde Heste: Klovnen der bare ikke var særlig sjov
Eskebjerg Bibliotek, Føllenslev
Klovnen Dummy er ikke særlig sjov, og der er næsten ingen, der griner, når han udfører sine numre. Alligevel sker der noget forunderligt, hver gang han går i manegen: publikum bliver eftertænksomme og begynder at reflektere over vigtige ting. Nogen kommer i tanke om en, de savner, andre om noget de gerne vil sige til eller dele med andre. Men der er ikke mange, som ler.
"Nej! Nej! Nej! Det skal være sjovere," råber cirkusdirektøren og truer med en fyreseddel. Løven Leo forsøger at peppe Dummys nummer op, så han vælter og falder - og nu er der faktisk nogen, der ler, selvom det ikke er ret mange eller ret højt. Dummy bliver fyret, men til cirkusdirektørens store overraskelse reagerer publikum højlydt utilfreds. Hvad er et cirkus uden en klovn?
Med humor følger forestillingen Dummys rørende forsøg på at få latterbarometeret i top - og stiller spørgsmålet, om succes kan måles i andet end grin, selv når man er klovn.
Fra 6 år.
Note: Billetter refunderes ikke, når købet er foretaget, med undtagelse af hvis arrangøren aflyser.
Lokale: Kulturhus Gimle











