Hvad er på

Giv naturen en hånd på Høje Lindebjerg i Melby.

tor, 15. oktober 2026 · 14:00 — 17:00

Melby

Giv naturen en hånd på Høje Lindebjerg i Melby. · Melby

Giv naturen en hånd - frivilligt naturarbejde finder sted torsdag den 15. oktober 2026 fra kl. 14.00 til 17.00 i Melby.

De to heste har arbejdet hårdt hele sommeren, men nu har naturen brug for en hjælpende hånd til at fjerne uønskede planter og små selvsåede træer.

Der er aktiviteter for hele familien: prøv at slå med le sammen med en instruktør, hjælp med at trække små træer og buske op, bag fladbrød over bål, nyd en kop bålkaffe eller et glas saft, og udforsk naturen med kikkerter og lupper. Du behøver ingen erfaring - vi viser dig, hvordan du kan hjælpe, og du bestemmer selv, hvad du har lyst og kræfter til.

Tag praktisk tøj efter vejret med og gerne arbejdshandsker. Har du en spade, må du gerne tage den med. Tag familien, naboen eller en ven med, og vær aktiv i naturen, samtidig med at I gør en konkret forskel for områdets biodiversitet. 🌾🦋

Arrangementet gennemføres i samarbejde mellem Halsnæs Kommune og Danmarks Naturfredningsforening i Halsnæs. Tjek hjemmesiden halsnaes.dn.dk/arrangementer inden du tager hjemmefra for at se, om der er ændringer eller aflysning. Hvis arrangementet aflyses, meddeles det kl. 11.00 den 15. oktober.