Bag Applausen - Monolog med Lars Junggreen
Posthusteatret, København · 0 kr.
Bag Applausen - monolog med Lars Junggreen finder sted fra 27. november til 6. december 2026 på Posthusteatret i København. Der er gratis adgang.
Bag Applausen er Teater Mikados nye monologforestilling med afsæt i Lars Junggreens personlige liv. Det er ikke en biografi, men en dramatiseret fortælling, frit inspireret af hans erfaringer som kunstner og homoseksuel.
Forestillingen spænder fra 1960'ernes tavshed og hemmelige forelskelser til et samfund, hvor synlighed, rettigheder og frihed gradvist ændrer betydning. Undervejs møder vi kærligheden i mange afskygninger: den første forelskelse, de skjulte forhold, dem der satte sig spor, og dem der forsvandt igen. Også sygdom, tab og frygt får plads i fortællingen.
Midt i det hele står teatret som et fristed, og scenen selv bliver til en livslang kærlighed. Hovedpersonen ser tilbage på sine valg, de mennesker han har mødt, og det der gemmer sig bag rampelyset. Bag Applausen handler om kærlighed, identitet og livsvalg - og om at finde sin plads i en verden, der forandrer sig omkring én.
Producent: Teater Mikado. Instruktør: Alexandra Christensen. Medvirkende: Lars Junggreen. Manuskript: Mikkel Inal Bungaard og Alexandra Christensen. Lysdesigner: Andrew Christiansen. Forestillings- og produktionsleder: Mikkel Inal Bungaard. Produktionsleder: Stine Schou. Assistent: Aske Hass. PR-ansvarlig: Maria Nor Ahrensberg. Fotograf: Emilia Therese.
Spillested: Posthus Teatret. Spilleperiode: 27. nov - 6. dec 2026. Varighed: 70 minutter. Støttegivere: Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Scenekunst, Knud Højgaards Fond.











