Bjarke Falgren Quintet
Bjarke Falgren Quintet - siddende koncert finder sted onsdag den 27. januar 2027 fra kl. 20.00 til 22.15 på B&W Live i Haslev. Billetter koster 295 kr.
Bjarke Falgren er firedobbelt vinder af Danish Music Award og kendt for sin helt egne, dybt originale violinstil. På sin 300 år gamle sigøjnerviolin spiller han med et udtryk, der kan skifte fra smil til store følelser i løbet af få toner. Sammen med sit band - nogle af Skandinaviens bedste musikere - udfolder han sine kompositioner i et spænd fra det lyriske og melodiøse til det virtuose og råswingende.
Musikken bygger på jazz, krydret med latinamerikanske, nordiske, klassiske og folkemusikalske strømninger. Koncerten tager især udgangspunkt i albummet Turkis, Falgrens andet soloudspil, der handler om forbundethed og om at binde mennesker sammen på tværs af grænser og kulturer. Resultatet er musik, der både er sanselig og legesyg, men som altid holder fast i de musikalske rødder og den gode melodi.
Anmeldere har rost Falgren for sin musikalske fornyelse og sit virtuose violinspil - fra GAFFA og Politiken til DR P8 Jazz og det amerikanske Making A Scene. Han har desuden spillet ved kongelige arrangementer på Fredensborg og Christiansborg Slot, og selveste Svend Asmussen har kaldt ham sin arvtager.
Koncerten er en siddende koncert. Dørene åbner kl. 19:00.











