Hvad er på

UNG KUNST Silas Meier

lør, 24. oktober 2026 · 11:00 — tor, 5. november 23:59

Kunstpunkt, Augustenborg

UNG KUNST Silas Meier · Kunstpunkt, Augustenborg

Silas Meier - kunstudstilling finder sted fra 24. oktober til 5. november 2026 på Kunstpunkt i Augustenborg.

Åbent kl. 11-16. Fernisering 24.10. kl. 14.00

Silas er 14 år og går i 8. klasse på Tandslet Friskole. Han har tegnet i mange år, og tegningen er for ham en naturlig måde at tænke og udtrykke sig på. Han har en kreativ tankegang og oplever ofte verden i billeder, også når han taler med andre.

Silas tegner aldrig efter forlæg. Hans figurer og mennesker opstår i fantasien og får form på hans egen måde. I billederne møder man forskellige persontyper, karakterer og figurer, ofte med et glimt i øjet. Humoren fylder meget og viser sig i de små detaljer, de skæve karakterer og de finurlige situationer, som gør billederne både genkendelige og overraskende.

Inspirationen kommer fra flere steder, blandt andet manga og musik, der begge har været en del af hans kreative univers. Musik, fantasi og billeder hænger dermed sammen i hans arbejde.

Udstillingen giver et indblik i Silas' billedunivers, fyldt med mennesker, figurer, humor og fantasi, hvor der ikke findes kun én rigtig måde at se et menneske på.