Hvad er på

Klondyke

lør, 2. oktober 2027 · 19:30 — 23:30

Råhuset, København · 140 kr.

Klondyke · Råhuset, København

Klondyke - 25 år på Råhuset finder sted lørdag den 2. oktober 2027 fra kl. 19.30 til 23.30 på Råhuset i København. Billetter koster 140 kr.

I 2002 dukkede albummet Guld op på den danske musikscene - stille, men med en lyd der blev hængende. Bandet bag var Klondyke, og sangene viste sig hurtigt at være noget særligt. 25 år efter bandets start vender Klondyke nu tilbage i den oprindelige besætning, med de musikere der skabte gruppens første og mest markante udgivelser.

Klondyke slog igennem i 2002 via DRs KarriereKanonen og udgav samme år debutalbummet Guld, som fik gode anmeldelser og en nominering til Steppeulv-prisen for både Årets orkester og Årets tekstforfatter. Anmelderne lagde især mærke til Mikael K's evne til at gøre hverdagens små observationer til poetiske fortællinger, hvor kærlighed, længsel og humor går hånd i hånd. Musikalsk bevæger bandet sig mellem pop, visesang, folk og americana - en form for dansk rootsmusik, der trækker på både C.V. Jørgensen, Kim Larsen og amerikansk alt-country.

Siden debuten har Klondyke udgivet flere album, blandt andet Lille Vampyr (2003), Verdensmand (2006) og Dejlig Dum (2008), og har fået adskillige nomineringer ved Steppeulven og DMA Folk. Senere plader som Udkantsland og Sange fra Nord har cementeret bandets plads som en af de mest originale stemmer i dansksproget sangskrivning. I centrum står sangskriver Mikael K, hvis sange rummer både kærlighedsramte storbymennesker og skæve eksistenser fra provinsen - figurer der mødes, skilles og længes efter "et andet sted", mens melankoli og humor følger hinanden.

I anledning af 25-års jubilæet genforenes den oprindelige kvartet bag de tre første album:
● Mikael K - sang, guitar, banjo mm.
● Nikolaj Heyman - elguitar, orgel og kor
● Per Lange - trommer og kor
● Anton Johannes Hejl - bas og theremin

Bandet spiller sangene fra de klassiske udgivelser live, men ikke som et museumsstykke - der er plads til improvisation, temposkift og nye fortolkninger. På programmet står blandt andet "Mon det regner i New York", "Sæbepulver Johnny", "Blind Passager" og "15 graders frost".

Forsalg: 140 kr. (+ gebyr) / Dørsalg: 160 kr.
Døre kl. 19.30 / Koncertstart kl. 20.00

Trailer