Drab i Danmark – En Retsmedicinerens hverdag
Hovedbiblioteket, Skive · 100 kr.
Asser Hedegård Thomsen arbejder som retsmediciner ved Aarhus Universitets Institut for Retsmedicin, hvor han dagligt fastslår dødsårsager og dokumenterer skader fra knivstik, slag, skud, kvælning og forgiftninger - undersøgelser der siden bruges af politiet i drabs- og voldssager.
Til foredraget tager han tilhørerne med ind i det konkrete arbejde via eksempler fra praksis. Undervejs belyser han spørgsmål som: kan man vurdere, om et voldsoffer fortæller sandheden? Hvad røber dødsstivhed, ligpletter og maddiker? Og kan skeletter overhovedet vidne?
Billetten koster 100 kr. og giver adgang til en forfriskning. Arrangementet indgår i en serie på tre events i uge 44 og 45, hvor Skive Bibliotek fra forskellige vinkler behandler døden som tabu. Bag arrangementet står Ældresagen i Skive-Spøttrup-Sundsøre og Skive Bibliotek.











