Hvad er

Camilla Bechsgaard: Familiefred

tor, 24. september 2026 · 19:00 — 21:00

BMA, Maltfabrikken i Ebeltoft, Ebeltoft · 95 kr.

Camilla Bechsgaard: Familiefred — BMA, Maltfabrikken i Ebeltoft, Ebeltoft

Hvordan holder man kontakten i familien i live, når spidse bemærkninger og uforløste følelser bliver ved med at skabe friktion? Og hvad gør man, når konflikterne er så tunge, at nogen trækker sig - måske i årevis eller for altid?

I foredraget "Familiefred" sætter psykolog Camilla C. Bechsgaard fokus på konflikter og brud i familien. Hun dækker både de hverdagslige uoverensstemmelser, som mange familier kender til, og de mere alvorlige situationer med dybe sår fra fortiden, fastlåste mønstre og brudt kontakt. Konkret kommer hun ind på familiefødselsdage med dårlig stemning, søskenderoller der hænger ved fra barndommen, og forældre og voksne børn, der gang på gang ender i de samme diskussioner - samt de tungere tilfælde, hvor relationen er så belastet, at kontakten er ophørt eller kun opretholdes med stor smerte.

Foredraget belyser, hvorfor familiekonflikter kan være så svære at løse, og hvorfor gamle mønstre lever videre langt ind i voksenlivet. Der sættes også fokus på svigerfamilier, loyalitetskonflikter, skyldfølelse og sorg - både hos dem, der vælger kontakten fra, og dem, der bliver valgt fra.

Med afsæt i psykologisk viden og mange års erfaring med familiedynamikker giver Bechsgaard et nuanceret blik på, hvad der sker i tætte relationer, og hvordan man kan begynde at forstå konflikterne anderledes - og måske finde et nyt ståsted for dialogen.