SVØBSK QUARTET
Svøbsk Quartet spiller folkemusik, der blender traditionel spillemandsmusik med egne kompositioner, sange og salmer i et personligt udtryk med stærk søgen efter kontakt til publikummet.
Kernen i orkestret er spillemandsparret Maren Hallberg Larsen og Jørgen Dickmeiss, der gennem 20 år har finpudset deres samspil, udgivet seks albums og med base på Fyn spillet talrige koncerter herhjemme og i udlandet. De har flere gange været indstillet til DMA-priser og modtog i 2023 en DMA-statuette som årets Rootsnavn, ligesom de i 2021 og 2022 var nomineret som årets live navn ved Danish Music Awards Roots.
Siden 2009 har de spillet sammen med Simon Busk og Theis Langlands i Svøbsk Kvartet. Samarbejdet har blandt andet resulteret i albummene "Bjergtaget" og "Den langfingrede". Det seneste album, "Sorgenfri", er et jubilæumsalbum, hvor gruppen vender tilbage til udgangspunktet fra det første album - to musikere forenet om en fælles passion. Albummet var nomineret som årets album ved DMA Roots 2023 og blev af RadioFolk kåret som et af årets ti bedste.
Besætning: Maren Hallberg - harmonika/sang. Jørgen Dickmeiss - violin/guitar/sang. Theis Langlands - piano/mundharpe/sang. Simon Busk - perkussion/sang.











